Budgettering & økonomisk rådgivning

I stigende grad bistår vi vore kunder med budgetter og økonomisk rådgivning.
På grund af den seneste udvikling på det finansielle marked møder vore kunder nye udfordringer og behov for rådgivning om optimering af virksomhedens finansielle situation og dermed også virksomhedens økonomi.

Som revisor for kunden har vi en naturlig dybere indsigt i virksomhedens forhold. Derfor er vi et naturligt valg, når virksomheden søger rådgivning om finansiering og investeringer.

Det er vigtigt, at vi bliver kontaktet, før der træffes større beslutninger eller gennemføres investeringer. Ligeledes er det vigtigt at få skabt overblik over den økonomiske situation erkendes, så de nødvendige foranstaltninger kan træffes i tide.

Ved budgettering hjælper vi med at beregne konsekvenserne af vore kunders forventninger til fremtiden, og i samme forbindelse assisterer vi med vurderinger og skøn på baggrund af vort branchekendskab og kendskabet til lokalområdet.

Budgettet bør altid vise virksomhedens udvikling i likviditeten. Dette områder har de senere år fået stadig større betydning i virksomhederne, og jo klarere et billede, man kan møde med hos dem, man skal hente finansiering hos, jo bedre står man i forhandlingssituationen.